Wikia

Medieudvikling og digitalkommunikation Wiki

Habermas og "den borgerlige offentlighed"

Talk0
13pages on
this wiki

Titel: Habermas og "den borgerlige offentlighed" af Mie Femø (2000)

Tekstens genstandsfelt: Teksten behandler Habermas offentlighedsmodel. Han har foretaget en historisk analyse af offentlighedens fremkomst og udvikling fra antikken til senkapitalismen (1962). Hovedpointen er, at demokrati forudsætter en offentlighed, hvor borgerne i fællesskab kan reflektere over problemstillingerne i samfundet.

Del 1: Hvordan er offentligheden blevet skabt? Han inddeler offentlighedens udvikling i følgende faser: - Hellenismen: karakteriseret ved, at borgerne mødes på torvet (agora) og diskuterer. Skarpt skel mellem det offentlige (polis) og det private (oikos) - Middelalder: karakteriseret ved at skellet mellem privat og offentligt forsvinder. Herskeren er landet og repræsenterer det foran folket ved at vise sine attributter/adfærd (retorik, frisure, våbentegn m.m.) - Barok: karakteriseret ved skelnen mellem det private og det officielle/statlige - Merkantilisme: karakteriseret ved øget behov for hyppigere og nøjagtig information om fjerne begivenheder. Når disse nyheder bliver offentligt tilgængelige skabes et forum for diskussion. - Det borgerlige samfund: karakteriseret ved, at det private (oikos) bliver offentligt. Individer er selvstændie borgere med adgang til ejendomsret. - den nye offentlighed:

Tre kriterier, der skal være opfyldt for at diskussionen mellem private mennesker kan finde sted: - 1: alle skal mødes på lige fod - 2: man skal stille spørgsmål til de områder, der ikke tidligere har været problematiseret, så alle kan være med til at tage stilling til og løse dem - 3: det forudsættes, at alle deltagendes fundamentale interesse er sammenfaldende = nå frem til sandheden

Del 2: Habermas undersøger reklame og PR i forhold til offentligheden:

Reklamen bruger annoncen som middel, mens PR griber direkte ind i den offentlige meningsdannelse ved at skabe nyheder, events m.m., som skaber opmærksomhed. PR bidrager bestemt ikke til udviklingen og skabelsen af en offentlig mening, idet denne skulle opstå gennem langvarig og gensidig diskussion. Privatinteresser overtager almeninteressen - grundlaget for den herredømmefri samtale er væk. PR er inkarnationen af alt, hvad der er dårligt ved den offentlighed, der er vokset frem efter den borgerlige offentligheds sammenbrud, fordi det udelukkende er fremføring af særinteresser, som kun passivt inddrager publikum for at legitimere sin egen magtudøvelse. Det bliver umuligt at skelne mellem private og offentlige interesser.

Når Habermas diskuterer PR er det især i forhold til politiske partier og interesseorganisationer. Disse er private foreninger, fordi de samler privatpersoner, men udøver funktioner i den politiske offentlighed.



Vigtige begreber: - offentlighed: skelner mellem stat og civilsamfund.det private område er intimsfæren (hjem, familie) og socialsfæren (arbejdsplads.) Det offentlig område er den kulturelle og politiske offentlighed. - øvrighed - publikum - det offentlige ræsonnement - den borgerlige offentlighed: den sfære, hvor privatfolk er samlet og gør krav på at bruge den offentlighed mod den offentlige myndighed med det formål at diskuttere almene regler for samkvem i den privatiserede, men offentligt relevante sfære. Mediet for den borgerlige offentlighed er det offentlige ræsonnement. Disse samtaler skal foregå herredømmefrit. Mennesket bestemmer selv, hvor grænsen går for fornuften og hvad der er gode og dårlige argumenter. Den borgerlige offentlighed handler om, hvordan intimsfære, socialsfære, kultursfære (musik, diskussionsklubber, religiøse institutioner) og politiksfære (sociale forhold, politiske partier, parlament) spiller sammen under samfundsmæssige strukturændringer.

Kritik af Habermas:

Around Wikia's network

Random Wiki