FANDOM


Hansen kommer i sin tekst indpå udviklingen i kommunikationsmodeller. Den er gået fra at være envejs, assymmetrisk information til nu at medtænke et dialogaspekt således at virksomheden kan komme i symmetrisk dialog med sin omverden. Således kan de forklare sig selv/legitimere sig samtidig med at de lytter til omverdenen og tilpasser sig denne. Det bedste bud på at imødekomme dette lidt "idealistiske" mål for en kommunikationsmodel er mixed motive modellen.

MIXED MOTIVE-MODELLEN Denne model har både medtænkt dialog, men acceptere også behovet for et spillerum for både virksomheden og offentligheden hvor de hver især kan forsøge at udøve indflydelse på hinanden. Virksomheden vil forsøge at påvirke offentligheden til at acceptere den og dennes handlinger/beslutninger, samtidig vil offentligheden forsøge at påvirke virksomheden til at handle på en bestem måde. Men sideløbende med denne asymmetrisk kommunikation foregår der en dialog for at kommunikere med hinanden. Således bliver virksomheden både konsensussøgende samtidig med at de helt legitimt kan kæmpe for deres egen sag. Med denne model er man ude over problematikken med at virksomheden skal tilgodese alles behov, da dette vil være helt umuligt.

Tilmed kommer Hansen ind på at man skal kommunikere rigtigt til de rigtige - således at man inddeler sine stakeholders i logiske kategorier. Til disse forskellige kategorier hører forskellige koder og pointen er at man skal kommunikere i den rigtige kode til den rigtige gruppe for at kommunikationen kan lykkes. Han taler op tre forskellige gruppekategoriseringer: - Medarbejdere, leverandører, kunder, Ejere og investorer etc: Har alle en økonomisk interesse i virksomheden --> Økonomisk kode - Lokale myndigheder, EU og staten: I forhold til disse skal virksomheden forholde sig til de love der udstedes og lign --> Magt kode - Offentligheden (NGO'er, græsrødder, medier, organisationer og lokal befolkning): Det er vigtigt hvad offentligheden synes om det virksomheden gør --> Norm og værdi kode

En anden af Hansens pointer er at man må forstå medierne og journalistens rolle for at kunne interagere bedst muligt med og i forhold til disse. Helt grundlæggende gælder det at der er konfliktende interesser: - Virksomheden vil opnå egne mål og sætter alt ind i forhold til dette vs. - Medierne har et ideelt mål om at oplyse publikum om hvad der er aktuelt og relevant lige pt. Ofte er mediernes mål ødelæggende for virksomhedens, MEN med den rette håndtering af medierne kan målkonflikten godt omgås på en positiv måde. Det vigtigste er at virksomheden er åben over for medierne osv. Man må forstå journalisternes arbejdsrutiner og -betingelser: at de har deadlines, har brug for respons fra virksomhederne og lign. Det er vigtigt at have dette for øje som virksomhed, således er der størst mulighed for at virksomheden kommer positivt frem i den pågældende historie/artikel.

Den sidste pointe Hansen kommer med er at man som kommunikationsmedarbejder i en virksomhed skal vælge de rigtige mål, midler og kanaler. Man skal vælge den rigtige kanal (eks. avis) med det rigtige middel (eks. artikel i avis) i et forståeligt sprog.

Ad blocker interference detected!


Wikia is a free-to-use site that makes money from advertising. We have a modified experience for viewers using ad blockers

Wikia is not accessible if you’ve made further modifications. Remove the custom ad blocker rule(s) and the page will load as expected.