FANDOM


De irriterende massemedier, det offentlige blik - Lars Qvortrup (1998) i ”Det hyperkomplekse samfund. 14 fortællinger om informationssamfundet”.


Artiklen argumenterer for at samfundet ikke længere blot har ét center, men at vi i stedet er på vej mod et samfund med flere centre. Dette illustreres med udgangspunkt i medierne og offentligheden, hvor Qvortrup synes stærkt inspireret af Luhmanns tanker om det hyperkomplekse samfund. I modsætning hertil får Habermas´ idé om ´den borgerlige offentlighed´ et par kritiske ord med på vejen.


Mediernes funktion:

- Medierne bør afdække sandheden, have holdninger og være seriøse. Men begivenheder kan fortolkes forskelligt. Det er ikke et spørgsmål om enkeltbegivenheders sandhed – det handler i stedet om prioritering af nyheder. Medierne skal derfor forsøge at skabe en fællesverden. Vi har intet erfaringsbaseret fællesskab at tage udgangspunkt i. Derfor skal medierne give os stof og referencer til vores daglige kommunikation.


De irriterende massemedier:

Medierne skal være irriterende. Qvortrup udtrykker det således: ”Det, som generer den gode smag – at en avis snager i private anliggender, vælger en ´useriøs´ vinkel på en historie, bringer nyheder selv om det er generende for nationale interesser, osv. – er også det, der holder samfundet vågent” (s. 237). Dette skal dermed ikke forstås som om medierne udvælger deres nyheder ud fra tilfældigheder. Snarere er medierne ifølge Luhmann underlagt en særlig kode (hvilket knytter sig til Luhmanns systemteori): Forskellen mellem information og ikke-information. Indenfor mediernes kode er ´det usædvanlige´ information. Her pointerer Luhmann, at det moderne massemediesystem ikke venter på at ”noget” sker som man gjorde tidligere, hvor man fx trykte uregelmæssige flyverblade, når der var noget at fortælle. I dag, hvor aviserne har faste formater og kriterier, er det så at sige omvendt: ”verden som horisont af muligheder aktualiseres efter helt specifikke og standardiserede kriterier. ”Vores” verden, dvs. den verden vi lever i som samfundsborgere, er ikke ”virkeligheden”, men ”massemediernes virkelighed”” (s. 240).


Offentlighedens blik:

Qvortrup kritiserer Habermas´ teori om den borgerlige offentlighed for at fokusere på hvordan tingene ikke er – i stedet foretrækker han en teori ”som fuldstændig usentimentalt gengiver, hvordan tingene er, og som prøver at finde ud af, hvordan og hvorfor tingene kan være sådan” (s. 240).


Hvad er offentlighed:

Qvortrup betegner offentlighed ud fra tre aspekter: Grænse (mellem hvad der er offentligt og privat), blik (bestemte måder at se tingene på) og selvregulering (offentligheden regulerer sig selv; det er publikum selv som afgør hvor grænsen går og hvilket blik der bør anskue tingene).


Qvortrup definerer offentlighed som en bestemt iagttagelsesoperation. Samfundet kan beskrive sig selv ud fra mange forskellige koder (fx en moralsk, politisk eller økonomisk). - Offentligheden både sætter og overskrider grænser. - Privatområdet som får overskredet sin grænse bliver almengjort. - Offentlighedens blik skaber om-tematiseringer: eksempelvis kan situationer, som før blev betragtet ud fra en økonomisk kodificering pludselig blive betragtet ud fra en moralsk kodificering. - Det offentlige blik er ”uafgørligt”: Offentligheden veksler hele tiden mellem at iagttage ”noget” og iagttage sig selv.


Den iagttagede virksomhed har følgende forsvarsmekanismer:

- Den kan fastholde at offentlig mening netop blot er mening. For at denne mening skal ”virke”, så skal den kombineres med andre funktionssystemer (fx en undersøgelse eller retssag).

- Den kan føre offentlighedens principper ind i virksomheden selv.


Sammenhængen mellem offentlighed og massemedier:

Umiddelbart er der ingen forbindelse. Men offentlighedens kommunikation udbreder sig dog i medier, herunder pressen og de elektroniske medier.


Citater:

”Offentlighed er et centrumsløst centrum, et blik der løbende fastlægger sine egen optik” (s. 248)

”Ligesom de andre funktionssystemer er medierne baseret på en intern funktionslogik, nemlig koden information kontra ikke-information. (s. 248)

”I vores samfund kan vi ikke basere vores handlinger eller vores kommunikation på en fællesverden i traditionel forstand, dvs. som ”landsbyens fællesskab”. I stedet har vi imidlertid en mediefrembragt fællesverden, som vi kan referere til” (s. 249)

Ad blocker interference detected!


Wikia is a free-to-use site that makes money from advertising. We have a modified experience for viewers using ad blockers

Wikia is not accessible if you’ve made further modifications. Remove the custom ad blocker rule(s) and the page will load as expected.